Ambitiøs og erfaren mødebooker søges

Motiveres du af resultater og selvstændig tilgang til opgaven?

Så bliv mødebooker hos Lead Marketing!

Vi er et telemarketingshus, der vægter ansvarlighed højt samt sætter en ære i at have respekt for dem, vi ringer til.  Vi er et mindre team af erfarne og selvstændige mennesker, som prioriterer god trivsel, også når vi har travlt.
Vi har ambitiøse mål for både den enkelte og for teamet.

Vi er et lidt anderledes telemarketingshus, hvor vi tilstræber at ansætte modne, ansvarlige og selvstændige mennesker og prioriterer et roligt arbejdsmiljø med høj trivsel – selvom vi har travlt. Vi sætter en ære i at have respekt for dem, vi ringer til, og er ærlige og troværdige i alt, hvad vi gør. 

Dine opgaver vil være

  • At ringe kanvas fra professionelt phonersystem
  • Tage den forretningsorienterede dialog med erhvervsvirksomheder
  • Approache, afdække kunden og booke mødet
  • Skabe gode relationer og få kunden til at se værdien i at mødes
  • Opdatere og vedligeholde CRM-systemet ud fra dine kald

Som person

  • Er du udadvendt og kontaktskabende i din tilgang
  • Motiveres du af godt arbejdstempo, udfordrende opgaver, klare mål og kan arbejde under pres
  • Er du god til at lytte og stille åbne spørgsmål 
  • Mestrer du samtalens faser med høj kvalitet
  • Skal du kunne holde kadencen, når det er ”op ad bakke”
  • Er du hurtig og leverer dit budskab, så det skaber interesse og nysgerrighed hos kunden
  • Har du mindst 3 års erfaring som mødebooker og kan dokumentere resultater fra tidligere ansættelser.

Vi tilbyder dig

  • Spændende og seriøse opgaver og medansvar. Vi tror på et tæt forhold til vores kunder, så du bliver en del af samarbejdet helt fra starten
  • Uformel tone og frie rammer samt god kontakt mellem ansatte og leder
  • Et stærkt bagland, der supporterer dig med værktøjer og info på opgaverne
  • Stor indflydelse på arbejdstid og arbejdsopgaver
  • Attraktiv lønpakke – du får en god grundløn og provision uden loft. 
  • Fudtidsansættelse 
  • Pensionsordning

Du vil komme til at arbejde i et professionelt konkurrencepræget miljø, hvor vi løfter i flok. Hvor fællesskabet er vigtigt, samtidig med at der er plads til individualister og nye måder at nå målene på.

Er du interesseret?

HRpeople hjælper med rekrutteringen og og vi ser frem til at modtage din ansøgning. For at sikre, at dine personlige data opbevares sikkert, beder vi dig venligst ansøge gennem vores rekrutteringssystem. Hvis du ikke modtager en mail fra os i din indbakke, så husk også at tjekke din spam/junk mail.

Samtaler afholdes løbende, og vi tillader os at fjerne annoncen, så snart vi har fundet den rette person til jobbet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anette Lund på 2856 0903.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Andre ledige stillinger